74426422 Gynækolog Sønderborg Kongevej 45

GYN Klinik Sønderborg 

VEJLEDNING VED BESTILLING AF DONORSÆD

Hvis du/I er blevet udredt med henblik på behandling med donorsæd, skal du/I selv bestille sæden hos en sædbank. Vi har følgende to sædbanker i Danmark:

Cryos International – Denmark ApS European Sperm Bank Aps

Vesterbro Torv 1-3, 5. Falkoner Alle 63, 2.

8000 Aarhus C 2000  Frederiksberg

Tlf.:  8676 0699 Tlf.:  3834 3600

E-mail: dk@cryosinternational.com

E-mail: info@europeanspermbank.com

Website: www.cryos.dk Website: www.europeanspermbank.com 

Se købs- og reserveringsvejledning på sædbankernes websites – eller ring og hør nærmere. 

Ved bestilling af donorsæd, skal du/I sikre jer at sæden opfylder følgende krav: 

  • Hvilken Standard kan jeg bestille?
    Kun strå, der er dækket af Standarderne DK97 eller DK07 kan benyttes i Danmark.  
  • Hvilke typer donorer kan jeg bestille?

Der findes både anonyme og ikke-anonyme donorer.

Det er især vigtigt at sikre sig, om barnet skal have adgang til donors identitet ved 18 år -eller ikke.
Læs mere om de forskellige donortyper på sædbankernes websites. 

  • Hvilken type strå skal jeg bestille  – og hvor meget?

IUI-strå:
Bestil 1 x IUI-MOT20-strå eller 1 x IUI-MOT40-strå pr. behandling IUI.

Det er en god ide, inden behandling påbegyndes, at reservere tilstrækkeligt med sæd fra den ønskede donor, så man sikrer sig at der er nok til hele behandlingsforløbet samt til evt. søskende, hvis fremtidige behandlinger ønskes. 

Udarbejdet af Kanat Charib December 2023      Revideres senest december 2025

  • Skal jeg kontrollere at donor ikke har nået kvoten i Danmark?

Når kvoten er nået i Danmark, må donor kun benyttes til søskende – dette gælder dog ikke for reservationer. 

Kontrolleres under hver enkelt donor på sædbankernes websites.

  • Hvornår skal sæden bestilles?

Sæden bestilles i god tid – gerne så den er fremme dagen før planlagt behandling. 

  • Skal sæden sendes på tøris eller på kvælstoftank?

Sæden kan sendes på tøris mandag – onsdag.

Skal sæden sendes torsdag – fredag, skal der altid bestilles kvælstoftank.

  • Er der andre ting, jeg skal gøre i forbindelse med bestillingen?

Levering til klinikkens adresse kan ske mandag, tirsdag, onsdag og torsdag.

Skal sæden modtages om fredagen, må fremsendelsen ske direkte til din/jeres egen adresse, eller én af dig/jer angivet adresse.

Ved levering til klinikken, beder vi dig/jer sørge for, at dit/jeres navn og cpr.nr. fremgår, da der kan være tale om flere leverancer på samme dag.

  • Bestilling af donorsæd er alene et mellemværende mellem dig som patient/køber og sædbanken som sælger.

Klinikken er således uden ansvar af nogen art mht. f.eks. sædkvalitet, evt. sygdom hos donor, bestilling, levering og betaling. 

  • HUSK at du/I er forpligtet til at melde tilbage til sædbanken, når graviditet opnås!